GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER

GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER

TINGBJERRE BODYCARE | 02.11.2018

 

Generelle handelsbetingelser og juridiske oplysninger for Tingbjerre BodyCare i Danmark

 

I. GYLDIGHEDSOMRÅDE

Disse generelle handelsbetingelser gælder for alle aftaler om køb og levering af varer via den danske version af webshoppen på internetadressen https://www.tingbjerrebodycare.dk (”webshoppen”) indgået mellem kunden (”kunden” eller ”du”) og Tingbjerre BodyCare. Disse betingelser er også gældende for salg per e-mail, facebook, telefon eller ligende.

Afvigende, modstridende eller supplerende handelsbetingelser er ikke en del af aftalen. Henvisninger til kundens egne handelsbetingelser anerkendes ikke.

Bestillinger kan kun foretages af en myndig person med bopælsadresse i Danmark. Levering af varer finder kun sted i mængder til almindelige husholdningsstørrelser. Vi sender udelukkende varer til leveringsadresser i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

Gavekort kan ikke byttes til kontanter, og kan kun benyttes på behandlinger.

Der er ingen bytte eller tilfredsheds garanti på behandlinger.

 

II. INFORMATION OM INDGÅELSE AF AFTALE OG BESTILLINGSPROCESS

1. AFTALEPARTNER

Kundens aftalepartner ved gennemførelse af ordrer i webshoppen er:

Tingbjerre BodyCare

Kvie Søvej 5

6823 Ansager

E-mail: info@tingbjerrebodycare.dk

Telefon: +45 53 28 88 30

CVR-nummer:39322285

2. INDGÅELSE AF AFTALE

Du starter bestillingsprocessen, når du tilføjer produkter til indkøbskurven ved at klikke på: "Læg i indkøbskurv".

Når du har tilføjet alle de ønskede produkter til indkøbskurven, klikker du på "Indkøbskurv"-knappen for at komme til indkøbskurven.

I indkøbskurven kan du tjekke og tilpasse indkøbskurvens indhold, inden du går videre med din bestilling ved at klikke på knappen ”Til kassen”.

Du skal nu indtaste de nødvendige oplysninger til login eller registrering, og efter at du har valgt forsendelsesmetode, leveringsadresse samt betalingsmåde, vises den endelige bestillingsoversigt.

I bestillingsoversigten kan du tjekke og bekræfte bestillingsdetaljerne; herunder de valgte produkter og mængder, priser, samt dine kontaktinformationer, leveringsinformationer og betalingsinformationer.

Ved hjælp af browserens "Tilbage"-knap kan du komme tilbage til tidligere internetsider for at rette eventuelle fejl i bestillingen. Hvis det er nødvendigt at ændre fakturaaddresse eller kontaktinformationer, bedes du rette henvendelse til Tingbjerre BodyCare, og vente med at afgive ordren, indtil Tingbjerre BodyCare har bekræftet, at ændringen er gennemført, og du kan se de rigtige bestillingsdetaljer i den endelige bestillingsoversigt.

Når de korrekte bestillingsdetaljer vises i bestillingsoversigten, kan du afgive ordren ved at klikke på "Køb nu"-knappen. Hvis du har valgt at betale med kreditkort, reserveres betalingen for ordren nu på det valgte betalingskort. Orden er nu afgivet, og bestillingsdetaljerne kan ikke længere ændres.

Umiddelbart efter afgivelse af ordren får du tilsendt en automatisk genereret e-mail, som bekræfter, at din bestilling er modtaget på vores server (modtagelsesbekræftelse). Denne e-mail er ikke en bindende accept af ordren, men informerer udelukkende om, at bestillingen er modtaget. En endelig købsaftale opstår først, når vi sender dig en separat ordrebekræftelse, eller vi har afsendt det bestilte produkt til dig.

Aftaleteksten bliver gemt efter aftalens afslutning, og kan tilgås efter login på din personlige kundekonto.

Aftalen kan kun indgås på dansk.

3. BETALINGSMULIGHEDER

Som standard tilbydes betaling med:

• Visa samt Visa-Dankort

• Mastercard

Tingbjerre BodyCare opkræver ingen gebyrer for betaling med kreditkort. Ved brug af denne betalingsmetode skal kunden angive korttypen, kortholderens navn, kortnummeret, samt kortets udløbsdato og CVC-/kontrolkode i løbet af bestillingsprocessen. Ordrebeløbet reserveres på kreditkortet, når kortet registreres. Det reserverede ordrebeløb trækkes på kortet, efter Tingbjerre BodyCare har afsendt ordren fra lageret.

Følgende korttyper kan benyttes til at afgive betaling i webshoppen:

• Visa samt Visa-Dankort

• Mastercard

Endvidere er det også muligt at betale med Mobilepay, ved telefonisk bestilling.

Vi forbeholder os retten til at undlade at tilbyde visse betalingsmåder, afhængigt af kundegruppe eller andre omstændigheder, og at henvise til andre betalingsmåder.

4. LEVERING

Tingbjerre BodyCare overgiver den pakkede bestilling til et forsendelsesfirma som håndterer leveringen af ordren til kunden.

Pakker leveres til en pakkeshop i henhold til den leveringsinformation, kontaktinformation og leveringsadresse, der vises i den endelige bestillingsoversigt inden bestillingen afgives.

• Forsendelsesfirma i Danmark: DAO

• Standard leveringstid: 10-14 hverdage

• Leveringsgebyr: Kr. 45,- inkl. Moms (Ved bestilles på LRs hjemmeside, er der en fragt på 30,- inkl. Moms. (Gratis fragt ved køb for min. 600,- inkl. Moms))

Der leveres kun til adresser i Danmark, dog ikke til Grønland og Færøerne.

 

III. INFORMATION OM FORTRYDELSESRET

Fortrydelsesret:

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret regnet fra den dato, du eller en af dig angivet tredjemand, der ikke er fragtmanden, modtager varen.

Anvendelse af fortrydelsesretten:

Fortrydelsesretten kan udøves, uden angivelse af nogen bestemt grund, ved at sende en entydig meddelelse om din beslutning om at fortryde købet til Tingbjerre BodyCare via almindeligt brev/telefonisk eller e-mail.

Du skal sende denne meddelelse til:

Tingbjerre BodyCare

Kvie Søvej 5

6823 Ansager

Danmark

E-mail: info@tingbjerrebodycare.dk

Telefon: +45 53 28 88 30

For at udnytte fortrydelsesretten er det tilstrækkeligt, at du sender meddelelsen om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristens udløb.

Følger af at fortrydelsesretten benyttes:

Du skal omgående og under alle omstændigheder senest 14 dage efter, at du gav meddelelse til os om fortrydelse af aftalen, sende eller levere varerne tilbage til os. Fristen er overholdt, når du afsender varerne inden udløb af 14-dages fristen. Du afholder selv de direkte udgifter til returnering af varerne. Vi kan kræve dokumentation for, at varen er afsendt inden fristens udløb. Hvis varen sendes, skal den være pakket forsvarligt. Du er kun ansvarlig for et eventuelt værditab på varerne, hvis dette værditab skyldes unødvendig omgang med varerne, så varernes beskaffenhed, egenskaber og funktionsmåde er forringet. Vi anslår en eventuel værdi ud fra en konkret vurdering af den returnerede vare.

Når du fortryder denne aftale, tilbagebetaler vi betalinger uden unøddig ophold og senest inden for 14 dage fra den dag, hvor meddelelsen om din fortrydelse af denne aftale modtages af os. Ved denne tilbagebetaling anvender vi samme betalingsmåde, som du har valgt i den oprindelige transaktion, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt med dig. Du vil under ingen omstændigheder blive opkrævet gebyr for denne tilbagebetaling.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har fået varerne retur til inspektion, eller indtil du har tilvejebragt et bevis på, at du har sendt varerne tilbage, alt efter hvilket tidspunkt der ligger tidligst.

 

IV. HOLDBARHED

Tingbjerre BodyCare garanterer, at der altid er mindst 3 måneders holdbarhed fra fakturadatoen til udløbsdatoen på et fordærveligt produkt. Alle fordærvelige produkter inklusiv kosmetik, bør opbevares tørt i en temparatur mellem 16-20 grader og ikke i direkte sollys.

I de tilfælde hvor Tingbjerre BodyCare giver en yderligere produktgaranti, fremgår detaljerne om denne af de garantibestemmelser, som er vedlagt den leverede vare.

VI. DIGITAL FARVEGENGIVELSE AF PRODUKTER

På grund af indstillingerne i din computers farvegengivelse, kan der være afvigelser mellem farven på de enkelte produkter vist i webshoppen og farven i virkeligheden. Små farveafvigelser anses som værende i overensstemmelse med aftalen.

 

V. REKLAMATIONSRET

Tingbjerre BodyCare overholder reklamationsretten i overensstemmelse med dansk lovgivning, hvilket betyder, at du har reklamationsret for fejl og mangler på varer, som du har købt hos os.

Hvis en vares stand afviger fra aftalen mellem Tingbjerre BodyCare og dig, eller hvis produktet på anden vis ikke svarer til den beskrivelse af varen, som vi har angivet, kan du foretage en reklamation. Hvis det kan konstateres, at der er en fejl eller mangel på en vare, kan du få varen ombyttet eller pengene tilbage, afhængigt af hvad der er muligt i den konkrete situation.

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at fejlen eller manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende brug.

Brug af reklamationsretten

Reklamationer til Tingbjerre BodyCare skal ske hurtigst muligt og indenfor en rimelig tid efter, at fejlen er konstateret. For varer med begrænset levetid er din reklamationsret begrænset til maksimalt den angivne holdbarhedsdato. For fordærvelige helse- og skønhedsprodukter, inklusiv kosmetik, skal reklamationer om fejl og mangler ske indenfor 2 måneder fra fakturadatoen.

Hvis du ønsker at reklamere over en vare, kontakt da venligst:

Tingbjerre BodyCare

Kvie Søvej 5

6823 Ansager

Danmark

E-mail: info@tingbjerrebodycare.dk

Telefon: +45 53 28 88 30

Returnering af produkter

Varer der skal returneres skal sendes til Tingbjerre BodyCare på ovenstående adresse.

Bemærk at varer skal sendes tilbage i emballage der er forsvarlig til forsendelse uden at produkterne beskadiges. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis rimelige fragtomkostninger.

Derudover skal følgende sendes til Tingbjerre BodyCare sammen med den returnerede vare:

• En beskrivelse af problemet med produktet og gerne en udfyldt returneringsseddel

• En note om hvorvidt du ønsker produktet byttet, eller pengene tilbage.

• Dokumentation for købet (for eksempel kopi af fakturaen eller ordrebekræftelsen)

• Dokumentation for de forsendelsesomkostninger som du eventuelt har haft ved at sende produktet retur, så vi kan refundere dette. (Dette kan du eftersende per e-mail info@tingbjerrebodycare.dk)

• Dine kontaktoplysninger

Hvis du ønsker pengene tilbage, bedes du venligst også angive hvilket bankkontonummer pengene skal udbetales til. Hvis du ikke har oplyst dette, udbetales pengene automatisk til det kort der blev benyttet til betalingen i webshoppen. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, kan LR vælge at registrere beløbet som et tilgodehavende, der fratrækkes din næste bestilling.

 

VII. ANDRE KLAGEMULIGHEDER

En klage over en vare købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her https://ec.europa.eu/consumers/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@tingbjerrebodycare.dk.

 

VIII. BEHANDLING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

Tingbjerre BodyCare er ansvarlig for at de personlige oplysninger der indsendes i forbindelse med brug af webshoppen, håndteres i overensstemmelse med Persondataloven (1998: 204).

Ved at acceptere Tingbjerre BodyCare's salgsbetingelser, accepterer du, at dine data vil blive gemt med henblik på at behandle din ordre og gennemføre købet, lette fremtidige køb, muliggøre opdateringer til din ordrestatus og med henblik på, at vi kan sende dig tilbud og information fra os eller vores samarbejdspartnere, via SMS, e-mail eller anden direkte marketing. Du vil dog kun modtage markedsføringsmateriale fra os, hvis du forinden har samtykket hertil, medmindre vi er berettiget til at sende sådant materiale uden forudgående samtykke efter loven.

Som kunde, kan du bede om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, eller bede om at få dem ændret eller slettet. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage tilbud og information.

Vi sletter dine personoplysninger, når det ikke længere er nødvendigt at behandle disse til et eller flere af ovenstående formål. Vi kan dog opbevare oplysningerne længere i medfør af lovgivningsmæssige krav eller i anonymiseret form.

 

IX. OPHAVSRET OG BILLEDRETTIGHEDER

Alle ophavsrettigheder til tekster eller billeder tilhører Tingbjerre BodyCare eller en tredjepart, der har fået overdraget brugsretten af Tingbjerre BodyCare. Anvendelse uden udtrykkelig tilladelse er ikke tilladt.

 

X. BEGRÆNSNING AF ANSVAR

Tingbjerre BodyCare er ikke ansvarlig for skader, der skyldes simpel uagtsomhed, såfremt disse ikke resulterer i overtrædelse af aftalemæssige forpligtelser, hvis opfyldelse er væsentlige for opfyldelse af aftalen efter forskrifterne, og hvis efterlevelse du som kunde kan stole på (kardinalforpligtelser). Førnævnte ansvarsbegrænsning gælder ikke for alvorlige personskader eller skader på helbredet eller krav i henhold til produktansvarsloven. Førnævnte begrænsning af ansvar gælder imidlertid også for vores agenters eventuelle brud på aftalen.

Ved overtrædelse af kardinalpligter er ansvaret i tilfælde af simpel uagtsomhed begrænset til de skader, der typisk er forbundet med aftalen og kan forudses.

Tingbjerre BodyCare’s ansvar følger i øvrigt dansk rets almindelige bestemmelser.

Tingbjerre BodyCare

Forkælelse af krop og sind


Trænger kroppen og sjælen til forkælelse, så læg vejen forbi.


Her tilbydes der forskellige dejlige behandlinger, i natur skønne omgivelser



Åbningstider

 

Mandag: 8-18

Tirsdag: 8-18

Onsdag: 12-16

Torsdag: 8-18

Fredag: 8-13
1. Lørdag i mdr. 10-15


Eller efter aftale


 


Kontakt mig

 

Kvie Søvej 5, 6823 Ansager

Email: carina@tingbjerrebodycare.dk

Mobil: +45 53 28 88 30

Cvr.: DK39322285

© Copyright. All Rights Reserved.